Kortlæsere

Kortlæsere - til NOX og Axiom

 

Vi forhandler et stort udvalg af kortlæsere til brug på adgangskontrolsystemer.

 

Her kan du finde en kort beskrivelse af de forskellige teknologier, samt de forskellige brands vi forhandler.

 

 

Interface - Wiegand eller OSDP v2

 

Wiegand


Wiegand interfacet er de-facto den mest udbredte standard i verden.

Alle kortlæsere med Wiegand kan bruges på NOX, men har grundet den "høje alder" (1979) visse begrænsninger. 

  • Kræver separate ledninger til strøm, data, LED'er og buzzer
  • Datalinje kan ikke beskyttes
  • Datalinje fungerer kun en vej. Data kan ikke sendes til læseren.
  • Understøtter ikke flere moderne behov - f.eks. display på kortlæsere

 

OSDP v2

 

OSDP er på vej mod at blive den nye internationale standard.

Alle OSDP kortlæsere forhandlet af os (samt mange andre, men disse er ikke testet) kan bruges på NOX.

OSDP har mange fordele sammenlignet med Wiegand.

  • Simpel tilslutning. Kun 4 ledninger nødvendig (strøm og data)
  • Meget lang rækkevidde, da der benyttes RS485
  • 2-vejs overvåget kommunikation (Alarm hvis der ikke længere kommunikeres med læseren)
  • Muliged for kryptering af datalinje
  • Kan styre multiple LED'er i op til 4 farver samt blinkefunktion over protokol
  • Kan styre buzzer med fast eller blinkefunktion over protokol
  • Understøtter mulighed for ekstra indgange og udgange over protokol
  • Understøtter mulighed for backtamper over protokol
  • Understøtter moderne behov - f.eks. individuel tekst på displaylæsere, direkte biometri, interaktivitet mm.

 

 

Læse-teknologi

 

13,56 MHz Smartcards - Mifare, Desfire og iClass

 

Moderne Smartcards kan både læses fra og skrives på. Denne 2-vejs kommunikation giver utroligt mange muligheder, og kan kraftigt øge sikkerheden, eksempelvis ved at både kort og læser indeholder krypterede data, så kortlæseren ved at kortet er gyldigt, og kortet ved at kortlæseren er gyldig.

Mifare Classic - Den mest udbredte læseteknologi i Danmark.

Desfire og iClass - Ekstremt sikre, da begge indeholder komplekse krypteringsalgoritmer, som krypterer data på kortet og selve kommunikationen imellem kort og kortlæser. 


 

125 KHz berøringsfrie prox-kort - HID, AWID og EM

 

Klassiske prox-kort føres tæt på læseren (2-5 cm), hvilket åbner for adgangen.

Det er mulig at kopiere prox-kort, selvom det er svært.
Derfor tilrådes det at kombinere adgangkontrol med pinkode, hvilket øger sikringen markant.

 


 

UHF (Langdistance)

UHF systemer bruger radiobølger til at kommunikere på afstande som langt overgår de konventionelle teknologier.

Bruges ofte til portåbning.

 

Kortlæser producenter

Cidron

Idesco

Conlan

STid

 

HID